:97: Kalender events, Kalender

Stig Rossen

Intimkoncert

Stig Rossen
Afholdt

Da vi første gang havde Stig Rossen på besøg blev pladserne revet væk. Mange forsøgte forgæves at købe billetter, til en aften der gik hen og blev intim og magisk. Med spændende anekdoter, førte Stig os igennem en stribe af klassikere fra Elvis og John Denver til til de største numre fra flere musicals. På mange opfordringer, er det er nu lykkedes os at få Stig Rossen til Dragør igen og Stig glæder sig, efter eget udsagn, mindst lige så meget som os.
Første gang danskerne stiftede bekendtskab med Stig Rossen, var til melodigrandprixet i 1988. Det var i den periode, hvor han også samtidig var ved at uddanne sig, på "Guildhall School of Music and Drama" i London. I starten af 90Žerne fik Stig fik sit store gennembrud i England. Han blev hyret til koret i Les Miserables, og efter blot tre måneder, fik han tilbudt hovedrollen som Jean Valjean. Denne drømmerolle bragte ham siden hen rundt i hele verden. Han har i dag spillet Valjean næsten 1500 gange i 10 forskellige lande. På den danske teaterscene, har Stig spillet hovedroller i "Tordenskiold", "Chess", "Egtved Pigen", "Ballader om Kunst og Kærlighed", "Jesus Christ Superstar" og "Kærlighedens farve".
Det er med andre ord en verdensstjerne, der denne aften optræder på Beghusets teaterscene, og vi glæder os.
Stig, der bliver akkompagneret af kapelmester Carl Ulrik Munk-Andersen, vil bringe os rundt i musicalsnes skønne verden.
Aftenen starter kl. 18:30 og forventes afsluttet ca. kl. 22:00.
Der serveres en let anretning med fem af Stigs favorit-tapas og ca. kl. 20:00 går Stig og Carl Ulrik på scenen.
Der er sat op med store runde borde og unummererede pladser.
Det vil sige - ingen pladsreservation, men ved køb af 12 billetter kan man reservere et helt bord, ved henvendelse til Beghuset.
Der kan forekomme pladser med begrænset udsyn.
Dørene åbnes kl. 18:00

Vi glæder os rigtig meget til at se jer!!!

Afholdt mandag 5. oktober 2015 kl 18:30 - 22:00
 Tilføj kalender